Endnu engang venter jeg på postmanden, der (forhåbentlig inden for meget få dage) kommer med endnu en pakke til mig! Den indeholder mine første produkter fra mærket Benefit Cosmetics bestilt fra lookfantastic.com. Jeg har bestilt Benefit Justine Case samt Benefit You’re Bluffing, hvor det nok er førstnævnte der er mest interessant. Benefit betegner det selv som et “mini beautifier kit”, og sættet er lavet til lige at kunne have med i håndtasken, og indeholder de mest nødvendige ting i ministørrelse, for at rette/opfriske sin make-up hurtigt, nemt og bekvemt:
- Benefit Benetint
En multifunktionel læbepomade, som både kan bruges til læberne, men også som en slags blusher, for at give kindbenene et rosa skær. Den skulle efter sigende både være plejende for læberne og samtidig give en flot skinnende farve hvadenten man bruger den til læber eller kinder. - Benefit Eyecon
Det loves, at denne creme kan reducere mørke ringe under øjnene, og give et friskt udseende øjeblikkeligt efter påføring, så man altså kan bruge den som erstatning for en concealer til brug under øjnene. - Benefit California Kissin’
Dette er en noget speciel lipgloss, da den har en turkisblå farve (ja, turkisblå!). Det der er meningen med den, er at man skal bruge den under eller over for eksempel en læbestift, og på grund af den blå farve, vil tænderne se hvidere ud, og man vil få en frisk fornemmelse, da den samtidig dufter af mint. - Benefit Some Kind-a Gorgeous
Sidst men ikke mindst indeholder sættet noget af Benefits mest solgte foundation
Jeg kunne simpelthen ikke stå for dette sæt, da det kommer i en lækker, lille, piget æske med et spejl i også. Det er samtidig helt perfekt til at have med i tasken, da den ikke fylder det helt store, og der er lige de produkter der passer til mit behov. Jeg kunne for eksempel aldrig finde på at have en mascara med, da jeg typisk ikke får brug for dette. Desuden er det første gang jeg prøver dette mærke, og det er rart at kunne få nogle ‘smagsprøver’ på deres forskellige produkter. Jeg håber virkelig at den lever op til mine tårnhøje forventninger!
Som nævnt bestilte jeg også Benefit You’re Bluffing, som egentlig bare er en ganske almindelig concealer. Jeg manglede alligevel en, og bestilte derfor denne, da lookfantastic.com i øjeblikket har et super tilbud! Hvis man køber to Benefit-produkter får man helt gratis en fuld størrelse (50 ml) af deres nylancerede eau de toilette, Benefit B-Spot, med til en værdi af 27 pund eller ca. 230 kr. Jeg kan aldrig modstå sådan nogle tilbud, som lookfantastic.com i øvrigt tit har, og da jeg alligevel havde brug for en ny concealer kunne jeg lige så godt købe Benefit You’re Bluffing.
Mon ikke postmanden snart dukker op?


