Så blev endnu en kemirapport overstået og afleveret, denne gang til tonerne af Robbie Williams’ nye album, Reality Killed the Video Star. Jeg fik det ind ad døren i fredags fra Amazon, men det er først i dag, jeg har hørt det, da hele weekenden har været optaget af blandt andet en 18-års fødselsdag.
Ved første lyt var der ingen tvivl om, at jeg ville blive glad for det. Det første nummer på CD’en, Morning Sun, lægger nemlig op til et virkelig gennemført flot album. Som jeg havde håbet er Robbie Williams gået væk fra hans Rudebox-flip og er derimod gået tilbage til hans lidt ældre stil, så selvom nummeret Last Days of Disco er lidt i stil med nogle af Rudebox-numrene er det næsten en uvending i forhold til det sidste album han udgav. Det er meget tydeligt at sangene er prægede af mere modenhed end tidligere, hvilket jeg synes klæder albummet. Jeg synes dette album minder mest om Escapology eller i nogle sammenhænge også Sing When You’re Winning, hvis jeg skal sammenligne med nogle af hans tidligere udgivelser, især på grund strygersekvenserne, de lidt langsommere numre og at han flere steder synger i højere toneleje end han umiddelbart plejer.
Alt i alt er jeg fra min side tilfreds med denne udgivelse, og jeg har allerede fundet flere numre, som jeg ved vil blive spillet igen og igen på min iPod!
Robbie Williams: Reality Killed the Video Star
Ingen kommentarer
november 16th, 2009


