Jeg hader Facebook! Jeg synes, det er det mest irriterende sociale medie på internettet, men det synspunkt er der vist ikke mange, der deler med mig. Her er nogle få af mine personlige grunde til, at jeg ikke vil have en profil på Facebook:

• Facebook ejer alle billeder
  Jeg synes det er helt vanvittigt, at de billeder der bliver lagt op er ejet af Facebook.  Ja, jeg ved godt, at det nok er en af de mest brugte undskyldninger, men det synes jeg også er forståeligt. Man kan jo så sige, at hvis jeg oprettede mig på Facebook, kunne jeg bare lade være med at lægge nogle billeder op, som jeg ikke vil have, at Facebook skal eje, men det er på ingen måde det største problem. For mit vedkommende er problemet nemlig lige så meget, at der ligger en masse billeder af mig på Facebook, som jeg måske ikke har lyst til skal ende som “før-billedet” i en reklame for et middel mod bumser, eller som jeg generelt ikke vil have at alle mulige kan se. Selvfølgelig er det også de personer der lægger billederne op, der er nogle fjolser, men jeg har dog ingen muligheder for at gøre noget ved det.
  “Jo da, du kan jo bare oprette dig selv på Facebook og sørge for, at andre ikke kan se de billeder, hvor du er tagget”
  NEJ! Det er jo latterligt, at jeg skal tvinges til at oprette en Facebook-profil for at kontrollere sådan noget, hvilket bringer mig videre til næste punkt. Desuden har Facebook stadig retten til at sælge billederne videre.

• Man bliver nærmest tvunget til at oprette en Facebook-profil
  Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg er gået glip af et eller andet eller først blev inviteret i sidste øjeblik, fordi jeg ikke har en profil på Facebook. Flere gange er jeg for eksempel ikke kommet med til en fest, eller er blevet inviteret så sent, at jeg ikke kunne komme med, fordi jeg havde lagt andre planer. Er sms’er og e-mails nu blevet for gammeldags? Jeg har ikke lyst til at tilmelde mig Facebook bare for at  kunne få invitationer til alt muligt. Folk må bare lære at kontakte andre på en anden måde end over Facebook, for det kan jo ikke passe, at de ikke kan finde ud af det.
  Generelt er der også et socialt pres for at komme på Facebook. Hvis man ikke er det, kan man ikke følge/være med i alt det vennerne går og laver, og på den måde bliver man på en måde lukket lidt ude. Denne grund kan selvfølgelig også være et argument for netop at oprette sig, men jeg synes altså, at det er for dårligt, at jeg skal tvinge mig selv til noget jeg ikke har lyst til for ikke at føle mig udelukket.

• Facebook handler i bund og grund om at snage i andres liv
  Jeg har virkelig ikke lyst til, at alle mulige skal kunne sidde og snage i, hvad jeg laver, og jeg bliver også så irriteret, når jeg hører nogle sidde og snakke (læs: sladre/bagtale) om noget de har læst om andre på Facebook. Det er ikke mere end nogle få dage siden jeg hørte nogle snakke om en bekendt, som efter sigende havde fået en meget grim og tyk kæreste, og hver dag hører jeg samtaler der starter med “Ej, jeg så på Facebook, at …”.
  Meget af det går bare ud på, at have en god undskyldning for at snage i andres privatliv uden at behøve at skulle spørge ind til det og virke påtrængende. Det er jo så nemt nu til dags, for alt står jo bare på Facebook. Så kan man hurtigt få stillet sin nysgerrighed. Det er også en skam, at det er blevet sådan, for det går mere og mere imod, at vi snakker mindre med hinanden end tidligere. I stedet for at snakke ansigt til ansigt med sine nærmeste om noget der er sket, skriver man det bare på Facebook. Det er da også nemmere.
  Jeg hører desuden en hel masse sige, at de “altså kun bruger Facebook til at holde kontakten ved lige med gamle venner”, men i virkeligheden er dette bare en pæn måde at sige på, at de gerne vil kunne snage. Hvis de reelt bruger Facebook til at holde kontakten med nogen, de ikke snakker med så tit, er det vel oftest fordi det er nyttigt med gode kontakter, hvis man for eksempel kan få et jobtilbud eller lignende ud af det? De fleste ved jo, at hvis man kender nogen som kender nogen, er man langt bedre stillet end hvis man ikke gjorde. Så denne form for kontakt er i princippet af ren egoistiske grunde, og hvem ønsker i virkeligheden at have en Facebook-ven med sådanne intentioner?

• Endnu en måde man kan udstille sig selv
  Der er rigtig mange, som bruger Facebook til at udstille sig selv. De vil gerne fortælle hele vennekredsen om deres fantastiske liv, og have så meget opmærksomhed som muligt. Jeg orker virkelig ikke at se/læse om noget som egentlig ikke kommer mig ved og som bare er for at skabe opmærksomhed omkring en bestemt person.
  Hertil kommer statusopdateringerne, som oftest er ligegyldige. Jeg forstår heller ikke, hvorfor man har et behov for at opdatere sin profil, så alle for eksempel kan se, hvornår der er problemer i sit forhold til kæresten. Er det ikke en privat sag? Tja, åbenbart ikke. Der er bare så mange, som mener, at alle er vildt interesserede i det man går rundt og foretager sig.
  Igen kan de utallige billeder også nævnes. Der er simpelthen så mange billeder af især piger til fester, hvor de skal sidde og vise hvor lækre de er, og det er da også fint nok, men jeg bliver så irriteret over den måde at udstille sig selv på, og det vil jeg på ingen måde tage del i.

• “1.047 venner”
  Facebook er også blevet en måde at måle sin popularitet på. Hvis man for eksempel har mange venner,  og der er mange der skriver på “væggen”, er det godt. Jeg tror dog ikke på, at der er mange, som har mere end 40-50 venner, og så er det alligevel et meget bredt begreb. Reelt er der ikke mere end en håndfuld eller to, som jeg vil betegne som mine venner, og måske endda kun et par stykker, hvis der virkelig skal skæres ind til benet. Alligevel bliver folk ved med både at ansøge og acceptere alle mulige personer som deres  venner, selv om man egentlig ikke ville snakke med disse personer, hvis man mødte dem i virkeligheden, men så er der jo én ekstra ven på listen. Da jeg sad på skolen for et par dage siden overhørte jeg en dreng snakke om, at han skulle ind på Facebook for at tjekke, hvor mange der havde skrevet tillykke med fødselsdagen til ham. Han mente tydeligvis, at jo flere der havde skrevet, jo mere populær ville han være, hvilket jo er helt åndssvagt.

• Facebook er spild af tid!
  Der er rigtig mange, som bruger alt for meget tid inde på Facebook, og generelt er derinde alt for tit. Sidder jeg for eksempel i et computerlokale på skolen, kan jeg tydeligt se, at det første folk gør, når de tænder computeren er at gå ind på Facebook. Hvad kan man reelt inde på Facebook, som gør det i orden at bruge så lang tid derinde? Ja, man kan sidde og snage i sine ‘venners’ privatliv og private billeder, eller man kan stene utallige ‘nyttige’ applikationer. Det er jo meget vigtigt at vise andre, hvor meget David Hasselhof du er, eller hvis man ikke er til sådan noget kan man jo altid give sig i kast med at spille et eller andet gavnligt spil, for eksempel det meget populære FarmVille, eller man kan finde latterlige grupper at melde sig ind i.
  Jeg ved i hvert fald, at jeg kan finde på nogle meget bedre ting at lave end lige det. Generelt synes jeg, at det er irriterende, at folk ikke bare en gang imellem kan holde sig fra den store fristelse det er, at se om der har været opdateringer på Facebookprofilen. Det tager så meget af folks tid, at det er til at få spat af! Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke kan leve uden at tjekke sin Facebook-profil hvert 10. minut.

Jeg er nok en af de eneste, der ikke er på Facebook af dem jeg lige kender, og jeg bliver nok sat i bås med oldgamle, støvede mennesker som ikke engang ved hvad internettet er, men jeg står alligevel fast ved at jeg ikke vil på Facebook, og at jeg for alt i verden vil undgå at blive nødt til det.