Netop på grund af ghd’s kæmpe succes med deres stylere er der en masse, der er interesserede i, at forsøge at sælge falske ghd-stylere. Det er derfor der er mange, der er meget forsigtige med at købe ghd-stylerne over nettet, og det kan jeg godt forstå. Man giver jo en hel masse penge for et produkt, der rent faktisk kan være direkte farligt, og i alle tilfælde slet ikke brugbart. Problemet er også, at dem der lave de falske stylere, er blevet meget dygtige, så det tit kan være svært at se forskellen på et falskt og et ægte ghd-jern. Jeg var selv meget nervøs, da jeg oprindeligt fik mit fra lookfantastic.com, men jeg fik altså en ægte styler.
Firmaet ghd er selv klar over, at der er mange steder, der sælger de falske stylere, og på deres hjemmeside skriver de også om hvordan man kan undersøge om de er falske, og hvad man skal være opmærksomme på. De har også listet de største hjemmesider, hvor der bliver solgt falske stylere. De kan ses på denne side.
Dengang jeg fik mit fra lookfantastic.com, søgte jeg på internettet for at finde ud af om nogen havde erfaringer med at købe, for på den måde at finde ud af om de var falske eller ej. På ghd’s hjemmeside, kan man dog også finde en liste af hjemmesider, der er godkendt af ghd til at sælge ghd-ting online, og vælger man en af dem, kan man være ret sikker på, at man ikke ender med et uægte af slagsen. Det er på samme side, man finder listen over mange af de steder der sælger de falske. Jeg er ikke overrasket over at finde både lookfantastic.com, feelunique.com og amazon.co.uk. Jeg kender nemlig flere, som har købt ghd-stylerne fra netop disse steder og har fået et rigtigt.
Man kan selvfølgelig også vælge, at købe en styler hos en frisør, hvor man får varen i hånden med det samme og kan se, at det er ægte, men man kan bare spare næsten 50 % ved at købe over nettet, og så er det næsten dumt at lade være. Man skal bare være sikker på at man køber det fra et ordentligt sted. En god tommelfingerregel er, at en almindelig styler nok koster omkring 850-900 kr. på nettet alt efter valutaen på det pågældende tidspunkt. Dette gælder altså ikke special edition-sættene, for de koster typisk noget mere. Men finder man en side, hvor de er alt for billige, og at det lyder for godt til at være sandt, så er det nok et sted man skal undgå.
