Jeg var til køreprøve i dag for første gang, og jeg bestod uden ekstra køretimer eller noget som helst!! Jeg er ret stolt af mig selv! Jeg var godt nok også nervøs inden, men da jeg først satte mig ind i skolevognen til min køretime lige inden prøven stilnede det en smule af. Jeg fik spurgt min kørelærer om en masse opklarende spørgsmål, og han forsikrede mig om at jeg nok skulle klare det.
Inden prøven havde jeg nævnt, at der var en bestemt motorvejsafkørsel/-frakørsel jeg ikke ville ned på, fordi den er temmelig forvirrende og havde en hel masse forskellige baner, og der skal man skifte vognbane midt i det hele mange gange. (Jeg ved ikke præcis hvor den er henne). Nå, men selvfølgelig endte jeg med at skulle ned præcis der alligevel :-/
Det gik selvfølgelig fint alligevel, for jeg bestod jo! :-D Efter prøven kunne jeg så få lov at køre MINI’en tilbage på køreskolen med min kørelærer på bagsædet i stedet for på forsædet. En af de andre kørelærere kiggede godt nok også lidt mærkeligt på os, da vi ankom til skolen.
Det er lidt trist, at jeg ikke skal køre i den røde MINI længere, for jeg havde egentlig nogle hyggelige køretimer. Min kørelærer, Henrik fra Byens Køreskole i Odense, var rigtig god, og det var nogle utroligt lærerrige timer jeg havde. Jeg vil klart anbefale at tage ham – også fordi han nok har den mest tøsede skolevogn i Odense, men det skal man nok ikke sige til ham ;-)


