Søndag aften fik jeg en sms om, at der i TV2-nyhederne var en pige på 20 år, som brokkede sig over, at hun ikke kunne starte på medicin før februar. I dag fandt jeg indslaget på sputnik.tv2.dk og så det. Efter jeg havde tænkt lidt over det, synes jeg godt nok, at det var noget af det mest irriterende, jeg længe havde set!

Maya Svenningsen, som den 20-årige pige hedder, synes at det er for dårligt, at hun bliver tvunget til at vente et halvt år med at starte på medicinstudiet. Hun har gjort alt hvad Regeringen beder hende om: Hun har fået et godt gennemsnit, suppleret med de nødvendige fag og ikke taget nogle såkaldte ‘fjumreår’.

Problemet er nu, at på medicin er der både studiestart til september og til februar. Pladserne bliver fordelt på den måde, at de yngste optagne skal starte til februar. Svenningsen fik studiestart til februar.

På grund af hendes alder bliver hun, som hun selv kalder det, ‘sorteret fra’.

Kære Maya Svenningsen,

Helt ærligt! Du er jo på ingen måde blevet sorteret fra! Du er tværtimod blevet optaget på et af de mest prestigefyldte studier i Danmark uden at skulle bekymre dig om, hvorvidt du havde et højt nok snit.

Hvad med dem, som sidder med et virkeligt flot snit på 10,3-10,4 og havde, som så mange andre, regnet med, at adgangskvotienterne ville være nogenlunde stabile i år eller måske endda falde lidt, fordi de var så ekstremt høje i år 2009? På Københavns Universitet i 2009 var adgangskvotienten på kvote 1 10,3 og 9,8 på standby. I år var det 10,8 på kvote 1 og 10,5 på standby.

Hvordan vil du retfærdiggøre over for dem, der ikke engang kom ind på standby i år, men måske har følt sig sikre, at du brokker dig over, at du ikke må starte med det samme?

Hvordan kan du udtale dig i medierne om din situation, når der nok sidder nogle, der modsat dig bare ville have været glade for at være kommet ind? Du føler dig måske lidt bedre, fordi du har et højt gennemsnit, og på den måde ikke har skulle bekymre dig om, hvorvidt du kom ind eller ej? Well, guess what? Dit gennemsnit har intet at sige, når du kommer på universitetet. Velkommen til virkeligheden…

Hvorfor mener du, at du har ret til at bestemme, hvornår du skal starte, bare fordi du har gjort som Regeringen vil? Jo, du har et flot snit, har pænt suppleret med de adgangsgivende fag og ikke taget nogle sabbatår, men hvorfor giver det dig lov til at klage over, at du må vente et par måneder, når der er så ekstremt mange, der har fået afslag?

Burde du ikke bare være glad og stolt over, at du er kommet ind på en så høj uddannelse, som intervieweren også nævner?

Hvis du kan komme med et forslag til, hvordan man ellers på en retfærdig og ikke diskriminerende måde kan dele medicinholdet i sommer- og vinterstart, så kom da endelig med det. Jeg mener for eksempel ikke, at det er en løsning at dele op efter karakterer. Hvordan vil det hold med de laveste karakterer ikke have det? Der er vel ingen, der føler sig mindre værd, bare fordi de som alle de andre på holdet er unge. Sådan vil det ikke være, hvis det bliver delt op efter karakterer.

Jeg forstår heller ikke, hvorfor du er så umiddelbart overrasket over, at du er kommet på de yngstes hold. Alle der søger ind på medicin kender nok til den regel med opdelingen af sommer- og vinterstartere, og dem der er i gråzonen, må da kende chancen (du ville vel kalde det risikoen) for at komme på vinterstart?

Da jeg fandt ud af, at det var på baggrund af alder, at de deler op, blev jeg virkelig ked af det. Jeg vidste nemlig, at så skulle jeg starte til vinter, da medicinstudiet netop er det studie med de ældste studerende og jeg er 18 når jeg starter. Jeg var SÅ irriteret, sur, trist og virkelig, virkelig ked af det, for jeg glædede mig til at starte, og så skulle det da helst være så hurtigt som muligt. Efter at have tænkt over det, kunne jeg dog ikke se en mere retfærdig måde at dele op på, og var ikke længere vred eller ked af det, for hvordan skal de ellers gøre det?

Da jeg åbnede mit optagelsesbrev, hvor der rigtigt nok stod, at jeg skulle starte til februar, var jeg bare så glad og stolt over, at jeg skulle læse medicin. Hvad så, hvis jeg først skal starte efter et par måneder?

Er det ikke også helt i orden, at jeg som 18-årig bliver tvunget til at have nogle måneder ‘fri’, når jeg netop skal starte på et af de hårdeste studier, der oven i købet varer 6 år?

Hvorfor synes du, at du burde have ret til at starte med det samme som 20-årig, når der er nogle på 26, som nok har mere brug for at komme i gang med det samme?

Hvor er det dog i øvrigt ufatteligt synd for dig, at du må tilbringe et par måneder i Paris inden du starter. Tænk lige over, at der er mange der ville ønske, at de havde den mulighed, og så lige inden du starter på dit drømmestudie. Hvor mange er så heldige og priviligerede?

Jeg håber, du læser det her, for jeg synes på ingen måde, at der er hold i din klage, og for at være ligefrem, er jeg da ovenud lykkelig for, at du ikke skal starte på Københavns Universitet sammen med mig.

(Indslaget kan i øvrigt ses her. Det starter efter ca. 10-11 minutter)