Når nu man ikke har andet at lave …

august 12th, 2010

Jeg har fundet løbeskoene frem!

Da jeg som nævnt ikke har fundet et arbejde endnu, er jeg lige så stille begyndt at træne lidt igen. Jeg har nemlig fundet ud af, at jeg faktisk ikke har trænet noget som helst i hele 2010+lidt, altså noget der ligner 7-8 måneder. Pinligt! Jo, der var godt nok det der træningsprojekt i idræt, men det blev ikke til det heeelt store :/

Derfor er det jo et perfekt tidspunkt at begynde nu, for så får jeg afløb for noget af min kedsomhed, og jeg kommer forhåbentlig snart i god form og får det bedre med mig selv og alt det der andet pjat træning medfører!

Inden jeg holdt den meget lange pause gik jeg til spinning og jeg styrketrænede i et fitnesscenter. Ud over det gjorde jeg en gang imellem det, at jeg afvekslede med løbeture og træning med kettlebells. Indtil videre har jeg været ude at løbe én gang og trænet kettlebells én gang, og efter begge træningsgange har jeg i 3 dage (!) efter haft ondt i diverse muskler.

Altså, jeg har faktisk været i ret god form dengang inden nytår, for der ville en omgang træning altså ikke påvirke mig ret meget, og dengang løb jeg længere og kunne tage flere sæt af alt muligt med min kettlebell. Jeg er lidt ked af, at det er gået så meget ned af bakke :(

Jeg tror dog, at det går forholdsvis hurtigt før jeg er i nogenlunde form igen, så det glæder jeg mig til, for mine ben gør altså ondt!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Leave a Reply

Spam Protection by WP-SpamFree

  • Twitter

    • Arkiver

    • Nye kommentarer

    • Kategorier

    • Tags