
in fine kettlebell. Der står godt nok Alex på den, men han hedder altså Mikkel, fordi han er lille og tyk!
Som jeg har skrevet om tidligere, er jeg begyndt at træne igen af ren kedsomhed! Det jeg gør mest er at træne med kettlebells. Det føles virkelig godt i kroppen, og jeg ved, at efter jeg har trænet i bare få uger med den, bliver jeg meget mere rank i kroppen, og jeg kan nærmest mærke, at mine rygmuskler støtter hele min krop og rygraden, hvilket er super lækkert, for jeg har lidt problemer med min ryg nogle gange. Kettlebell-træning fjerner dog alle rygproblemer, fordi det blandt andet styrker ryggen på en god måde.
I øjeblikket træner jeg nærmest kun det. Jeg vil også gerne løbe lidt, men jeg kan bedre tage mig sammen til at træne med min kettlebell, så derfor bliver det ikke rigtig til noget med det der løbe-halløj. :(
Dengang jeg trænede regelmæssigt for maaaange måneder siden kunne jeg bare smide rundt med den uden problemer, og jeg kunne lave mange flere øvelser og flere sæt end jeg kan nu. Jeg overvejede endda om jeg skulle “opgradere” til en 12 kg, for det var lidt “for nemt”.
Sådan er det dog slet ikke nu. Den føles virkelig tung, og jeg kan ikke lave mere end 3-4 forskellige øvelser og få sæt. Dagen efter gør det så virkelig ondt i mine muskler. Det er altså ret trist, for jeg var virkelig god dengang! :(
Jeg må bare være tålmodig, og så skal det vel nok komme igen :)


