Jeg sad lige og lavede en liste over de bøger, jeg skal have til 3. semester, som starter lige om lidt! Og ja, jeg er en liste-person. ;)

Anyways, jeg kunne ikke lade være med at grine lidt over, hvor Harry Potter-agtigt det er, at der midt i listen af meget alvorlige anatomi-, embryologi- og neurofysikbøger, pludselig står “Et dissektionssæt”. Medicin er sgu nogle gange et lidt mærkeligt studie…

Meeen jeg glæder mig altså! Hvor hypet det end er, så tror jeg, at det bliver et fedt semester. Det er jeg sikker på. Det kan selvfølgelig være, at jeg ser anderledes på det om nogle måneder, når jeg står midt i det. Vi får at se! Indtil videre er jeg (naivt?) forventningsfyldt.

Jeg håber I allesammen er kommet rigtig godt ind i det nye år. Jeg er selv lettet over, at 2011 er overstået. November og december blev pludselig nogle meget stressende måneder for mig, efter jeg lidt fandt ud af, at jeg ikke rigtig havde læst så meget hele semestret, og at jeg altså snart skulle til eksamen. Meget snart. Alt for snart. Jeg troede jeg havde styr på det, men at jeg så havde meget sparsomt tid til at læse, fordi vi havde en hel masse rapporter at skrive samtidig med, gjorde det godt nok ikke bedre, men jeg kæmpede mig igennem det, og nu er det overstået! Det er en rar følelse.

2012 bliver et godt år! There, I said it! Når man de første par dage i januar (ja, også d. 1.!) vågner og bare er så sindssygt glad over alt og ingenting, at man faktisk har svært ved at sove igen om aftenen, så kan det da kun tyde godt for det kommende år? Jeg har faktisk gået og overvejet, om det er muligt at have perioder, hvor man er småmanisk, ’cause it sure as hell felt like it!

For nogle dage siden blev det kun “værre”, da der midt i et cafebesøg med to af mine veninder fra studiet popper en mail og en sms op på min telefon: Jeg har fået min egen lille lejlighed fra d. 1. februar! Jeg blev sindssygt glad og har lige siden mindst kigget IKEA-kataloget igennem 5 gange. Det bliver virkelig lækkert endelig at have min eget sted at bo. Det har jeg ventet på længe!

Udover det, så har jeg klaret mig igennem alle de eksamener, jeg havde i december, og nu venter en hyggelig januar, hvor vi kun har et enkelt fag, som vi så også afslutter allerede d. 20. Jeg har dog lidt svært ved at tage det seriøst, både fordi der er så stor kontrast mellem sværhedsgraden fra efteråret til nu, fordi jeg planlægger flytning, og fordi jeg prøver at slappe så meget af som muligt inden 3. semester (aka. det hypede jeg-suger-al-livskraft-ud-af-dig-semester) starter d. 30. januar.

Det betød så også, at jeg i går “kom til” at droppe min holdundervisning i går eftermiddag, hvorefter jeg “kom til” at købe en superfin kappe fra Designers Remix. Ups. Men den var altså sat ned med 50 %!

Jeg fik den i øvrigt pakket ind i en fin gaveæske, som I kan se på billederne. Det er en vane jeg har, når jeg køber ting. Selv om det er til mig selv, spørger jeg ofte, om butikken ikke vil pakke det ind som gave. Både fordi det føles meget mere luksuriøst, at købe ting med hjem i pakker, men lige så meget fordi det beskytter. I går regnede det for eksempel virkelig meget, da jeg skulle hjem, og så var det altså rart at min nye kappe ikke skulle risikere at blive våd! Det er mest, når jeg køber dyrere ting. Det er måske lidt fjollet, men jeg synes bare, det er så rart! Og hvorfor skal en gave til sig selv ikke være berettiget til lidt fin indpakning?

Nu vil jeg ordne regnskab for 2011. Jeg har lovet mig selv at gøre det ordentligt i dag, så jeg kan finde ud af, om jeg skal have penge tilbage i SKAT eller omvendt. Øv, kedelige ting, men jeg er jo småmanisk, så mon ikke det går? ;)

Hav en dejlig dag!

Da sommerferien sluttede fortalte jeg, at jeg ville fortælle om mit studie delt op i nogle dele. Her kommer anden del, som handler lidt mere generelt om studiet. Jeg kan selvfølgelig kun fortælle fra et ydmygt 2. semester-synspunkt. (Husk i øvrigt også, at jeg kun kan fortælle om hvordan det er på KU)

Hvis man tænker og/eller evt. er bange for, at man på medicin skal læse en hel masse, at man ikke har noget liv, og at man sidder på universitetet fra 8-22 hver dag, så tager man helt fejl.

Medicin er nok et af de studier, hvor man læser mest, men dermed ikke sagt, at man ikke sagtens kan have et liv ved siden af. Det kræver, at man kan strukturere sin tid, men værre er det altså heller ikke! Det er på ingen måde umuligt at have et liv ved siden af studiet – Ellers ville der nok være mange flere, der droppede ud eller ikke kom igennem. Selvfølgelig har jeg dage, hvor jeg er på Panum hele dagen. I eksamensperioden på 1. semester havde jeg et par dage op til eksamen, hvor jeg mødtes med min læsemakker kl. 10, sad et par timer og gennemgik nogle ting, hvorefter vi spiste lidt mad sammen om eftermiddagen, og så satte jeg mig ellers ned på læsesalen til meget sent om aftenen – Der manglede jeg vel at mærke også 300+ sider at læse inden eksamen nogle få dage efter.

Jeg synes på ingen måde det er et problem at læse, fordi jeg brænder så meget for studiet. Så selv om jeg sidder med en kemirapport, der hænger mig langt ud af halsen (som jeg for eksempel gør lige nu – det her blogindlæg er total meget en overspringshandling), er det virkelig ikke så slemt som fx på gymnasiet. Jeg vil det her studie så meget, så det gør ingenting, at det er lidt kedeligt en gang imellem. Nu skal det heller ikke lyde som om, jeg er fuldstændig fanatisk, men jeg kan bare mærke mere og mere for hver dag der går, at jeg er kommet på den helt rigtige plads!

Med hensyn til læsemængden så varierer den meget for hvert semester, men det der egentlig er det mest besværlige er at finde ud af, hvad man præcist skal læse. På 1. semester er det vildt struktureret, og både forelæsninger og holdundervisning havde en titel på skemaet, der fuldstændigt stemte overens med kapiteltitler i bøgerne, og så var det temmeligt nemt. Desværre er det sådan, at 1. semester er særligt struktureret, for senere hen er man på egen hånd. Man vænner sig dog hurtigt til det, og så går det rimeligt nemt. Heldigvis har man nogle holdkammerater, man kan spørge til råds også!

På 1. semester får man, sagt med få ord, en smagsprøve på alt det, man skal have på resten af studiet. Man får en overordnet forståelse for menneskekroppen og dens organsystemer, både på overordnet niveau og på celleniveau. På 2. semester køber man så blandt andet en gigantisk tyk bog, der hedder The Cell, og så begynder man ellers helt forfra med celleniveauet! Derfor sidder vi også og mikroskoperer rigtig meget, hvilket er noget man enten elsker eller hader.

Jeg elsker altså virkelig mit studie, og rigtig ofte bliver jeg helt overvældet af, hvor fedt det er. Især efter holdundervisningerne. Det er virkelig nørdet, men jeg synes, det er så sejt at sidde med et lille bitte præparat i et mikroskop, hvor man så kan se, at det må være en tværskåret skeletmuskel, en del af centralnervesystemet, en hel bestemt type kirtel (der er MANGE), eller noget helt fjerde. Det er så sejt!

Nu har jeg vist også pludret nok løs om det her. I hvert fald er der ingen, der behøver at være bange for medicinstudiet (eller lægevidenskab, som det vel hedder nu?), for det kommer helt naturligt. Desuden behøver man ikke være Superman for at komme igennem, bare fordi der er et højt snit – Vi er altså helt almindelige! Man behøver ikke være elitær for at bestå – Man skal bare læse!

Jeg er blevet efterladt alene herhjemme i weekenden, og eftersom det ovenikøbet er mærkeligt skybrud-regnvejr, så synes jeg, det er lidt synd for mig. (Du ved godt, hvem du er!)

Derfor besluttede jeg mig for, at holde en lille lakrids-fest for mig selv, og satte mig ind i sofaen under et tæppe med saltlinser, kattepoter og fjollede tv-serier (… og nej, jeg gemmer ikke noget til dig, hm!)

I morgen begynder jeg på studiet igen, og det bliver med lidt ambivalente følelser, for min roomie begynder først om en uge, og jeg vil jo gerne have mere ferie, men på den anden side er det altså rart at komme i gang igen. Desuden betyder det, at vi så kan holde lang fredagsbar allerede på fredag, som nemlig kun bliver holdt den første fredag i hver måned. Det skulle vi have ventet en ekstra måned på, og det havde jo ikke været godt for os medicinere ;)

Jeg har valgt at dele det lidt op, så I ikke bliver overvældet af et marathon-indlæg, så vi begynder med rusturen, hvilket også er det naturlige valg, eftersom det er det første, der sker på studiet.

Rusturen var fyldt med en hel masse indtryk, nye mennesker og ret mange øl. Det begyndte, da jeg fik mit brev om informationer vedrørende rusturen, og jeg blev lidt mistænkelig, da jeg så, hvad man skulle have med. Listen indeholdt både gaffatape, sorte sække, sølvpapir samt mere logiske ting som viskestykker og gummistøvler. (Jeg har skrevet et lille indlæg om det her)

For at være helt ærlig var jeg lidt betænkelig med hensyn til at skulle af sted. For det første overraskede det mig, at jeg skulle af sted allerede i august, og ikke til februar da jeg startede, og så var det en hel uge! Jeg troede på det tidspunkt, at det bare skulle blive en uge i en hytte uden der skete så meget andet, end at man holdt fest om aftenen, men det var helt forkert!

Da vi ankom til hytten omkring kl. 15 fredag eftermiddag, fik vi nogle praktiske informationer og nogle forskellige regler, der var på turen. For eksempel fik vi at vide, at vi ikke måtte drikke før kl. 16, og at der til alle deres oplæg ville være alkoholfrie alternativer, hvis det havde noget at gøre med, at man skulle drikke et eller andet. Min yndlingsregel var, at man ikke måtte tage billeder på turen og lægge dem op på Facebook, fordi de fleste af os kommer ud som læger om nogle år, og så er det ikke vildt fedt, at der ligger en masse fuldebilleder af os, når vi skal stå i et så respekteret erhverv. (Den andenbedste regel var så, at vi skulle stille vores ure en time frem, til “halløjland-tid”, så vi kunne udnytte solen lidt bedre. Det betød så pludselig, at klokken var blevet 16, og at man derfor måtte tage en øl, juhuu!)

Inde i spise- og opholdssalen hang rusvejlederne denne plakat op:

Jaaaeh, det fik vi helt sikkert en masse ud af! Efter en dag eller to, begyndte tingene dog at give lidt mere mening. Hver dag var der tre “oplæg”, ét om formiddagen, ét om eftermiddagen og ét om aftenen, og et af disse var et fagligt oplæg. Den første dag, var der kun aften-oplægget, da vi jo ikke kom før om eftermiddagen. På tegningen dernede er der vist en champagneflaske, en diskokugle og ordene “Release party”. Det viste sig at være en Nik & Jay-fest, hvilket lyder ekstremt tåbeligt, men det var godt til at bryde isen.

Vi var på forhånd delt op i grupper, som vi beholdt ugen igennem, og hvert oplæg begyndte med, at vi på et tidspunkt inden det hele startede fik “pitchet” temaet, og så skulle vi klæde os ud alt efter, hvad der lige passede. Selve oplægget gik ud på, at vi kom rundt til en masse “poster”, som var forskellige alt efter temaet og ja, det handlede om at te sig åndssvagt, men man vænnede sig til det efter første dag, og så var det virkelig sjovt! Om aftenen var der selvfølgelig alkohol involveret i oplæggene, og så var der fest bagefter.

Nu tænker I måske, at det er ret mange forskellige ting at skulle klæde sig ud til, og at man umuligt kunne forberede sig på det. Det kunne man heller ikke, men det er her gaffatapen, de sorte sække samt sølvpapiret kommer ind. Man kan seriøst lave ALT med de ting. Folk blev virkelig gode til sidst, og jeg husker især en aften, hvor der var en fyr, som lavede en MEGA fed politi-frakke med knapper, der kunne åbne og lukke, revers og emblemer. Den var så sindssyg!

Det ville tage laaang tid at sidde og forklare om alle oplæggene på tegningen, og det ville også være lidt synd, hvis der er flere kommende medicinstuderende, der tilfældigvis læser det her, for mange af oplæggene går igen hvert år, og så er det synd at afsløre det hele. Jeg kan dog tage nogle enkelte.

Lørdagens aftenoplæg giver for eksempel næsten sig selv, det handlede nemlig om, at hver gruppe skulle være en lille landbrugsfamilie, som desuden skulle have en præmietyr, der skulle vises frem efter aftensmaden, gerne med et lille show. Vores gruppe valgte at lade vores tyr tragte en øl og sige en fjollet ko-joke. Posterne til dette oplæg havde for eksempel et sted, hvor man skulle hjælpe en anden bondefamilie (rusvejlederne) med at pløje en mark, som viste sig at være en stor plade, malet som mark med en masse shotglas på. Man pløjede ved at drikke.

Tirsdag eftermiddag var der handicap-OL, og når det nu er en medicinerrustur, så nøjedes vi da ikke med at have almindelige handicaps. Vi skulle for eksempel klæde os ud som thalidomid-børn.

Søndag aften var natteløbet. Jeg har seriøst aldrig været så bange i hele mit liv! Det var præcist som at være med i en gyserfilm, puha!

Nogle af de faglige oplæg var blandt andet FADL, studievejledning (ret kedeligt), men der var også både et lægeløb, hvor vi fik lov at tage blodprøver på rusvejlederen, syede i grisehud og kiggede på organer samt to andre lignende lægefaglige oplæg.

Generelt blev der virkelig gjort meget ud af, fra rusvejledernes side, at vi kunne leve os ind i det pågældende tema, for faktisk stillede de et lille skuespil op til hvert oplæg, og de holdt det hele vejen igennem. De var virkelig gode til at gejle os op, og de levede sig så meget ind i deres roller, at man ikke kunne lade være med at lege med. De brugte timevis på at sætte tingene op til oplæggene, og i øvrigt bruger rusvejlederne hvert år 3-4 uger inden selve rusturen på at forberede sig. Det var planlagt ekstremt godt, så for eksempel fik vi brunch i stedet for morgenmad dagen efter natteløbet, fordi der var alle virkelig udmattede og trængte til at sove længe. Hver dag var der i øvrigt en ædru-vejleder, som ikke måtte drikke, så vedkommende kunne være der, hvis der skete et eller andet.

Nu blev det alligevel et marathonindlæg, men det er også svært at skære ned på det, når jeg nu synes, det var så sjovt! Det var som sagt noget helt, helt, helt andet end random druk i en hytte. Det er vist også særligt medicinstudiet, som gør så meget ud af det (vi har nok pengene til det), for jeg kender nogle fra andre studier, som slet ikke har oplevet de samme ting. Det er klart, at jeg vil anbefale enhver kommende medicinstuderende om at tage med – det er ikke en oplevelse, jeg ville være foruden. Man behøver heller ikke at drikke sig stangdrukken hele tiden. Der var flere på turen, som ikke drak, og det var helt accepteret, hvis man en aften ikke gad og i stedet gik lidt tidligt i seng. Der var virkelig god stemning om det!

Det var virkelig fedt, og jeg bliver helt vemodig, når jeg sidder og tænker tilbage på det. Jeg har flere gange overvejet at blive rusvejleder på et tidspunkt, så jeg kan opleve det hele lidt igen. Det blev kun bedre af, at rusvejlederne var så engagerede, og at oplæggene var sjove, og mange gange virkelig (!!) syrede!

Jeg vil på rustur igen!

I morges kom jeg hjem kl. 8 efter en nattevagt. Min sidste nattevagt af 5. Puha, det har været lidt hårdt, og jeg har gået lidt rundt i en osteklokke, fordi min døgnrytme har været helt forkert.

Jeg har også drukket uanede mængder af kaffe på mine vagter,  som jeg så fint illustrerer på billedet. Egentlig ikke fordi, jeg var træt, men mere fordi, jeg så havde noget at lave. Jeg har dog også fået udnyttet tiden og vold-brugt min Kindle – den er genial til nattevagter!

Nu skal jeg så lige vende døgnrytmen igen, for så at starte helt forfra på onsdag, hvor jeg endnu engang har 5 nattevagter i træk.

På onsdag får jeg også resultatet fra min eksamen i slutningen af juni, og det glæder jeg mig lidt til. Jeg regner med at have bestået, men det bliver godt at få at vide, om jeg helt officielt har sommerferie :)!

Hvad skete der i øvrigt for regnvejret og oversvømmelsen? Totalt ikke-Danmark-agtigt. Jeg tog nogle (dårlige mobil-)billeder nede i Hellerup:

Ja, det er en bil på det første billede, hvor man kun kan se taget!

Anyways, jeg ville bare kigge ind. Nu skal jeg vist lige have en lille lur!

Så har jeg læst og været til min første eksamen. Jeg bestod, så det var jo helt perfekt. Rart at få det overstået :)

Det var dog bare en bestået/ikke-bestået mundtlig eksamen (aka. mundtlig tentamen), som har en dumpeprocent på ca. 2-5, så jeg tog den altså heller ikke så tungt ;)

De næste par uger står på eksamenlæsning i min læsemakkers gårdhave/-park. Den næste eksamen bliver noget værre. Det er godt nok også en bestået/ikke-bestået eksamen, dog er den skriftlig, men umiddelbart har lige netop dén eksamen en af de højeste dumpeprocenter på hele medicinstudiet på KU, så der skal jeg altså være helt klar!

Det er dog ikke så slemt at læse til eksamen, når det samtidig er lækkert vejr, som betyder, at en eksamenslæsningsdag kan slutte med det her:

Jeg har i hvert fald ikke specielt ondt af mig selv. Vi blogges! :)!

Faktisk fik jeg madforgiftning af en eller anden åbenbart klam sharwarma, jeg spiste fredag aften – what are the odds? Altså, jeg troede også til at starte med, at det var tømmermænd, men jeg drak altså ikke specielt meget, faktisk :/

Nå, lige nu sidder jeg og læser om nerver – kranienerver for at være helt specifik. Heldigvis er der nogle søde medicinstuderende,  som har lavet “et stykke højteknologisk undervisningsmateriale”, i form af følgende

MC Tiller feat. Celize – Kranienerve Allright

(Vær i øvrigt opmærksom på fejl, hvis du er på et studie, hvor du skal kunne kranienerverne)

Faktisk sad vi til for-fredagsbar (ja, sådan noget har man altså) og hørte den på et køkken på Egmont-kollegiet. Selvfølgelig kommer der så en hel masse ind lige præcist på det tidspunkt, hvor vi alle sammen sad og sang med, hvilket resulterede i nogle meget undrende blikke. Man kunne bare se, at de tænkte “FREAKS!!”

“Oh my gooood, her lugter liiidt. Det’ olfactorius der lugter deeet …”

Du duuuu du du duuu du

Torsdag og fredag i denne uge var jeg på såkaldte følgevagter på Herlev Hospital i forbindelse med mit fadl-kursus (er alt jeg laver lige nu ikke i forbindelse med mit fadl-kursus? :/). Det var rigtig rart at få en fornemmelse for arbejdet, og hende sygeplejersken, som var min vejleder, var virkelig sød, og generelt har det været nogle rigtig gode dage, til trods for, at jeg skulle op kl. 5 hver morgen.

Pointen med indlægget er egentlig, at jeg en gang imellem får en hel ekstase-agtig følelse, når jeg kommer i tanke om, at jeg læser medicin, og at jeg stille og roligt kommer ind i hospitals-verdenen – jeg synes det er SÅ fedt, og jeg synes, at jeg får verdens fedeste uddannelse. Det er altså rart, at have det sådan med sit studie. Det kan måske lyde lidt mærkeligt, at jeg skal komme i tanke om, hvad jeg laver, men man tænker altså ikke lige over det sådan hele tiden, især ikke når man sidder og læser kemi for eksempel.

Jeg glæder mig derfor virkelig meget til at komme ud at arbejde mere selvstændigt som sygeplejevikar, når jeg har taget min fadl-eksamen engang i april. Det bliver også godt at slippe for aftentimer. På mandag har jeg igen aftentimer, og så går der to uger, inden jeg har to aftener igen og så eksamen. Det har altså også været ret hårdt – i dag har jeg for første gang i virkelig lang tid sovet længe. Jeg tror jeg har sovet 13-14 timer. Der var vist underskud på kontoen …

P.S. Jeg ville egentlig have taget et godt billede af Herlev Hospital, men det fik jeg ikke gjort, så i stedet får I dette oversigtskort. Det er flot, ikke? ;)

Dagen startede med to forelæsninger i humanbiologi fra ca. 8-10. Man føler sig virkelig voksen og universitets-agtig, når man sidder der i et auditorium med 300-350 andre studerende. Man skal dog også liiige vænne sig til det.

Så havde vi faktisk en pause på 2 timer, som gik med hyggesnak og kortspil, hvorefter vi havde to lektioner holdundervisning i kemi, efterfulgt af 3 timers obligatorisk holdundervisning i tidlig patient kontakt om især tavshedspligt, men også for eksempel om læge-/patient-forholdet.

Det var noget af en tør omgang, så de fleste af os måtte lige have noget sukker, da vores kroppe truede med at gå sukkerkold. Her valgte jeg en lækker omgang Bounty-bar. (Hvad man ikke lige kan se på billedet er, at der ligger slikpapiret fra to pingvinstænger ved siden af, tihi. Heksehyl og Chokofant FTW!)

Så var klokken blevet 17, og så var det sørme tid til dagens sidste forlæsning i humanbiologi (ja, igen, vi har det hele tiden!). Forelæseren blev ti minutter hurtigere færdig, så vi havde ALLEREDE fri klokken 10 minutter i 6 efter 10 timer tilbragt på Panum. Behold my future.

Efter sådan en lang dag i hinandens selskab, besluttede jeg og 2 andre af pigerne fra mit hold, at vi da også lige skulle hygge os lidt sammen og slappe af. Så turen gik til Baresso, hvor jeg fik en cappuccino med hasselnødesirup (nam!) og muligheden for at tøsesnakke lidt.

Dagen blev så sluttet af med en hotdog fra en Shell-tank, som vi alle trængte til (jep, billedet er temmeligt misvisende, fordi den tank der ligger bagved er en Statoil, men den lå altså lige på den anden side af vejen, what to do?). Jeg fik en krydder-bratwurst i min, hvilket klart kan anbefales! :)

I morgen begynder jeg på noget vildt fedt, og så skal jeg da snart løfte sløret for, hvad der lå i den pose, ikke?

Sov godt!